Alle opslag der bliver skrevet på denne side er fra egen livserfaring. Udelukkende for at motivere og inspirere andre.
FERIE OG MOTION.
Ferie! Rigtig mange tænker TOTAL AFSLAPNING, hvilket vil sige pause for ALT fysisk aktivitet og masser af hygge som ofte inkl mad ude, is og alkohol, når de får ferie.
Derfor er det heller ikke unormalt at mange tager ekstra kilo på igennem sommeren og kan føle at de skal starte helt forfra med motionen, når det bliver hverdag igen.
På det punkt er vi danskere nogle rigtige livsnydere!❤️
Vi gør det samme til jul. Ekstra af det usunde for vores krop og mindre fysisk aktivitet, fordi vi hellere vil være under tæppet, foran pejsen med en kop varm kakao eller vin og en god bog eller film.
Når det bliver januar, SÅ skal vi igang igen og knokle dobbelt så meget for at få konditionen tilbage som før eller for at få tabt de ekstra kilo, men hvorfor ikke finde en balance hvor vi kan gøre lidt af det hele – både spise lidt mere af det lækre, slappe af og være fysisk aktiv? 😃
Hvorfor ikke både slappe af og være fysisk aktiv når vi holder ferie? Motion er jo ikke en “straf” men gerne noget som er med til at du både har det godt ved at være i din krop men også kan hygge og slappe af uden at du behøver at tage flere kilo på efter du har holdt din ferie.
Er din krop mega træt når du går på ferie, så vil det være værd at overveje hvad du kan gøre for at din hverdag ikke er så stresset eller overbooket, da du meget gerne skulle kunne fungere i din hverdag og ikke blot ende med at sove det meste af din ferie væk – når du så endelig får ferie.
Ferien skulle gerne give os mere og ny energi, som nogle får ved mere samvær med familie og venner eller ved at ligge ved poolen med en god bog.
Personligt får jeg det som tidligere nævnt af at være fysisk aktiv, men kan også få den ved at være i mit helt eget selskab.
Elsker at være social med de mennesker som jeg holder af, men kan også blive drænet af at være det i længere i tid.
Kan blive påvirket af andres energier, så tænker over hvem jeg omgiver mig med privat da jeg snakker med mange mennesker via mit arbejde hver eneste dag.
Det er de færreste som er høje på energi eller indeholder masser af kærlighed hele tiden, så nej jeg er ikke sammen med mange mennesker i flere dag, af den grund.
Har lært at elske mit eget selskab lige så meget, hvis ikke til tider mere end andres. Det må ikke misforstås. Har blot fundet en fin balance i, at når jeg er mættet socialt så trækker jeg mig lidt.
For mange år siden var mine sommerferier altid planlagte.
Der skulle ordnes hus, vi skulle se dem vi forsømte i hverdagene og vi skulle ud og se en masse. Var lige så træt, hvis ikke mere træt end da jeg gik på ferie efter sådanne sommere.
Der var ingen egen tid, så havde det ofte øv med mig selv indeni og vidste at det krævede dobbelt “arbejde” at komme tilbage til den krop jeg havde det godt med at være i før ferien.
Nej, ferie var mere arbejde og trættende end afslapning for mig dengang.
Har lært med tiden at det slet slet ikke behøver at være så intens.
Forskellen fra weekenderne og ferie er antallet at dagene, hvor vi kan sove længere og ikke behøver at være slave af tiden og hverdagens forpligtelserne som arbejde, lektier og gøre mål men ellers så handler det om at finde en balance i hverdagene, så ferien ikke er noget vi behøver at tæller ned til at kan nyde.
HVER DAG SKAL GERNE NYDES!❤️
Motion! Der er rigtig mange fordele ved at være fysisk aktiv i din ferie.
Din is, maden der bliver nydt fra grillen og alkoholen sætter sig ikke på samme måde, når du også gøre noget for at forbrænde det du spiser.
80% er din kost, så det har noget at sige HVAD du spiser (kalorie), men bestemt også HVOR MEGET du spiser ifh til hvor meget du bevæger din krop.
Nytter ikke noget at spise fedt fattig, hvis du spiser dobbelt så meget, i den tro at det er mere ok så længe der er mindre fedt i end ellers.
For vedvarende vægt handler det om at indtage de kalorie af mad og drikke som vores krop forbrænder.
Er du fysisk aktiv igennem sommeren behøver du ikke starte helt forfra når den er slut og fedest af alt, så er der intet der slår den der vildt lækre følelse af velvære for både sind og krop du får, ved at holde dig i gang.
Vi er vane mennesker og der er ingen rigtig eller forkert måde at holde sin ferie, være fysisk aktiv eller leve sit liv på men med bevidsthed er det nemmere at “tage føre-hatten på end at lade hatten flyve afsted som vinden blæser.“
Mit råd ifh til ferie og motion, er at finde en måde, hvor det ikke er nødvendigt at starte forfra med de sundere vaner og motion hver gang der holdes ferie.
Det er ok at være lidt mindre sund i ferien men det er det også i hverdagene. Det er når det bliver HVER ENESTE DAG, at det kan blive en udfordring for kroppen, hvis du gerne vil have mere energi, ønsker en bedre kondition og ingen vægt øgning.
Kosten har som nævnt meget at sige.
I min optik, så er det ok at spise lidt af det hele – dog alt med måde som vi siger.
Det har meget at sige, hvad du forventer af din krop både udholdenhedsmæssigt når du vil dyrke motion men også hvis du har et mål med hvordan din krop skal se ud, hvad din kost helst skal indeholde for at få det mest optimale ud af det. (Kommer mere ind på kosten i et andet opslag)
Dét som gør at du nyder at holde ferie, skulle du også gerne kunne nyde i alle de andre dage!❤️
/Elenna